Vi betragter det som en god service overfor dig som forbruger at levere vores brød i færdige skiver. Det er praktisk og mere sikkert, at du slipper for at finde kniven frem derhjemme for at skære brødet i skiver. Hos Pågen synes vi, det er vigtigt at give en god service og hjælpe dig i din hverdag.

Bagning med surdej har en lang række fordele. Brødet bliver saftigere, holder sig længere frisk, bliver mindre smuldret, får en bedre tekstur og en fyldigere aroma og syrlig smag. Brødet bliver desuden mindre følsomt over for mugangreb. Når man laver en surdej, blandes hvede- og/eller rugmel med vand til en løs dej, som skal stå og hæve. I surdejen dannes mælkesyre, eddikesyre og aromastoffer af de naturlige mikroorganismer, der kaldes syrebakterier.

Du kan sagtens fryse brød. Du bør sikre dig, at det ligger i en tætsluttende plastikpose af god kvalitet. Man kan sagtens fryse brødet i Pågens plastikposer.

Brød har bedst af at blive opbevaret ved stuetemperatur i en tætsluttende plastikpose. Du bør ikke opbevare dit brød i køleskab, da det ældes hurtigere i kulde, dvs. brødet bliver hårdt.

Forgæret hvedemel er en slags hvedesurdej eller raskdej, som først har fået gær og siden er tørret. Det forgærede hvedemel bidrager til brødets smag og holdbarhed.

At lave en raskdej er en gammel bagertradition. Raskning er et bagerudtryk, der betyder gæring. Raskdej kalder man den fordej, som skal gære og senere blandes med de øvrige ingredienser og mel. Raskdej bruges til at give brødet en mere fyldig smag.

Pågen bager kun med vegetabilske emulgatorer. Emulgatorer er en slags fedt, der gør det lettere at blande olie med vand.

Hos Pågen er kvalitet i alt, hvad vi foretager os en selvfølgelighed. Vi anvender de bedste råvarer og har en høj kompetence i vores faglige arbejde.

Her kan du se filmen om, hvordan vi bager brød hos Pågen >>

Fuldkornslogoet skal gøre det nemt at vælge fuldkorn.

Ved at handle efter logoet sikrer du dig en vare med minimum 50 % fuldkorn. "Fuldkorn" betyder, at alle kornets dele er med, også kim og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn kan være helt, knækket eller malet til mel, men uanset formalingsgraden rummer det stadig alle de vigtige næringsstoffer, som et korn består af.

Derudover stiller fuldkornslogoet krav til indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre i mærkede produkter.

Mærkning er dansk og er opstået i et samarbejde mellem myndigheder, sundhedsorganisationer og erhverv.

Læs mere om Fuldkornslogoet på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside.

For at kunne bage glutenfrit brød er man nødt til at isolere det glutenfrie produkt fra eventuelle andre bageriprodukter, der indeholder gluten. Dette skyldes, at hvedemel gerne vil "flyve" rundt omkring i luften. Vi har i dag ingen glutenfri brød i Pågens sortiment.

Som diabetiker kan man generelt anbefale fiberrigt nøglehuls- og fuldkornsmærket brød. Det er dog vanskeligt for os at give individuelle anbefalinger. Se i næringsdeklarationen på emballagen eller her på hjemmesiden for at finde ud af, om du kan spise brødet.

"Usødet" betyder, at brødet ikke er bagt med sukker eller sirup for at opnå en sødere smag. Derimod kan en lille mængde sukkerstoffer stamme fra andre ingredienser, f.eks. findes det naturligt i melet. Det findes også i ingredienser som malt eller maltekstrakt. Der forbruges en vis mængde sukker under gæringen, og et brød betragtes således som usødet, så længe man ikke tilsætter mere sukker, end hvad der forbruges som gærnæring. Derfor er det helt naturligt, at et usødet brød indeholder 2-4 gram sukkerstoffer pr. 100 gram. I Produktguiden på hjemmesiden kan du se hvilke af vores produkter, der er usødede.

Pågens produkter indeholder ikke Inulin eller sidestykker hertil. Vi bager med ingredienser fra korn, der er en naturlig kilde til kostfiber. De mest almindelige er fuldkornsmel, hvedeklid og knækket fuldkornsrug.
Vil du vide mere om, hvad dit Pågen-brød indeholder? Du finder alle ingredienserne på brødets emballage og her på Pågens hjemmeside under det respektive produkt.

Akrylamidindholdet i fødevarer er ikke faldet siden man begyndte at tage prøver af akrylamid i 2005. I kartoffelchips og groft brød er indholdet højere end i det øvrige Europa. Det er konklusionen i en ny rapport fra den svenske fødevarestyrelse.

Akrylamid dannes primært i kulhydratrig mad, der varmes op til høje temperaturer. Eksempler på fødevarer med højt indhold af akrylamid er kartoffelchips, friturestegte kartofler eller stegte kartofler. Men det forekommer også i f.eks. brød og kaffe.

I et stort bageri som Pågens har vi god kontrol over hele bageprocessen og sørger for, at der ikke bages ved for høje temperaturer for på denne måde at kunne holde niveauerne nede.

Fuldkornsbrød og rugbrød indeholder et noget højere indhold af  akrylamid end lyst brød, men så skal man huske på, at den samlede nytteværdi af at spise fuldkorn er væsentligt større end den eventuelle risiko, som forekomsten af akrylamid indebærer. Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise frugt, grøntsager, og først og fremmest fuldkornsvarianter af kornprodukter og brød gælder stadig (det samme gælder rådene om at spise mindre af fedtholdige produkter).

I årene 2011-2012 gennemførte den svenske fødevarestyrelse en målrettet undersøgelse af 204 produkter på det svenske marked – kaffe, kartoffelchips, pommes frites, groft brød, kiks, kager og morgenmadsprodukter. Resultatet viser, at indholdet varierer meget, både indenfor og mellem de forskellige fødevarekategorier. I de fleste fødevarekategorier blev der fundet akrylamidindhold over de niveauer, der anses som normale sammenlignet med det øvrige EU. Undersøgelsen viser, at 34 procent af kartoffelchipsene og 18 procent af det bløde, grove brød havde indholdsværdier, der lå over normalniveauerne.

Det betyder ikke, at man skal holde op med at spise groft brød, tværtimod vurderer vi, at fordelen ved fuldkorn på trods af dette er større end risikoen. Derimod er det vigtigt, at virksomhederne gør alt for at sænke indholdsværdierne, siger Leif Busk i en pressemeddelelse fra den svenske fødevarestyrelse.

Hos Pågen arbejder vi løbende med at sænke indholdet af akrylamid ved hele tiden at følge op med egne test, ikke bare af de færdigbagte brød, men helt ned til den enkelte råvare. Vi udskifter råvarer, når vi ser, at det er nødvendigt, vi arbejder med opskriften og med vores ovne, så de bevarer en jævn temperatur, og vi sørger også for, at de brød, der er blevet lidt for mørke i bagningen, tages ud manuelt.

Akrylamid er ikke noget, der tilsættes, men det dannes primært i kulhydratrig mad, der varmes op til høje temperaturer. Eksempler på fødevarer med højt indhold af akrylamid er kartoffelchips, friturestegte kartofler eller stegte kartofler. Men det forekommer også i f.eks. brød og kaffe.

I et stort bageri som Pågens har vi god kontrol med hele bageprocessen og sørger for, at vi ikke bager ved for høje temperaturer.

Lyst brød indeholder generelt lavere niveauer af akrylamid, mens fuldkornsbrød og rugbrød indeholder noget højere værdier, men så skal man huske på, at den samlede nytteværdi af at spise fuldkorn er væsentligt større end den eventuelle risiko, som forekomsten af akrylamid indebærer. Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise frugt, grøntsager, kornprodukter og brød gælder stadig (det samme gælder rådene om at spise mindre af fedtholdige produkter).

Man går op i vægt, når man spiser for meget, dvs. indtager mere energi, end man forbruger. Brød er et basislevnedsmiddel, som vi bør spise til hvert måltid i en i øvrigt afbalanceret kost. Sammen med en i øvrigt alsidig kost dækker det vores daglige behov for energi. Det vil sige, så meget energi som vi forventes at forbruge i løbet af en dag.

Pågen bruger kun vegetabilsk fedt. Vores madbrød bager vi med rapsolie. Giffler indeholder som oftest margarine, hvor fedtet er en blanding af raps- og eventuelt kokosfedt.

"Nøglehullet" er skabt som en hjælp til forbrugerne, så de lettere kan finde de magre og fiberrige varer. Nøglehulsmærkningen findes generelt på produkter med et lavt indhold af fedt, salt og sukker, samt produkter med et højt indhold af kostfibre.
Vælger man nøglehulsmærkede kornprodukter, så øges fiberindtaget. Du kan finde information om, hvilke Pågen produkter der er nøglehulsmærkede på produktsiderne og i den samlede oversigt over nøglehulsmærkede produkter.

Pågen anvender to forskellige materialer i brødposerne. Noget brød er pakket i poser af polypropylen. Andet brød er pakket i poser af polyeten. Begge posematerialer nedbrydes til kuldioxid og vand ved forbrænding.

På emballagen findes information om, hvordan den skal sorteres.

Vi er meget omhyggelige med hygiejnen i vores bagerier. Med et rent miljø undgår vi mugsporer i vores brød. Bagning med surdej og fordej af hvedemel bidrager også til længere holdbarhed og reducerer risikoen for mugangreb.

Holdbarheden af en fødevare afhænger af, hvordan den opbevares, hvilken emballagetype der anvendes, og ved hvilken temperatur den opbevares. Holdbarheden mærker vi på emballagen ved at angive bagedag og sidste salgsdato. I originalemballage og opbevaret ved stuetemperatur holder vores produkter sig som minimum friske til sidste salgsdato

Alt mel vi anvender er dyrket uden brug af stråforkortningsmidler. Det er et grundlæggende krav vi stiller til de bønder, som leverer korn til vores mølle. Produktsikkerhed er noget, vi prioriterer højt og derfor er det vigtigt for os at tage hånd om råvarerne fra jord til bord.

Som udgangspunkt køber vi alt vores korn fra lokale, svenske bønder, i nærheden af vores egen mølle Farina, som ligger nærheden af bageriet. Farina maler stort set alt det hvedemel og rugmel, som indgår i vores produkter. Takket være Farina har vi kontrol over hele kæden fra aks til brød.

Nej, Pågen bruger ikke palmeolie i nogen af ​​vores produkter. Vi har tidligere brugt en certificeret palmeolie i en lille del af vores sortiment - i vores skorper og i Gifflar Kanel. Vores mål er at bage så meget som muligt med lokalt dyrkede råvarer, uden at gå på kompromis med produktkvalitet eller smag. Derfor er vi gået over til almindelig svensk rapsolie i skorperne og en blanding af raps- og kokosolie i Gifflar Kanel.

Vores madbrød er bagt uden mælk eller æg. Vores Gifflar og andre kager er bagt med æg og mælk. Vi bruger ikke andet animalsk i vores produkter, allt andet er vegetabilsk, som f.eks. emulgeringsmiddel. Læs mere om de specifikke produkter under vores "Sortiment" her på hjemmesiden.

Det mest stillede spørgsmål til vores Forbrugerservice er nok: Hvorfor er Gifflar ikke veganske? 

Svaret på det ligner meget det svar vi giver på, hvorfor vi ikke bager helt uden palmeolie. Det er fordi Gifflar er et utroligt populært produkt, og derfor vil vi ikke ændre i vores opskrift. Vi bruger netop mælk og æg for at giflerne skal få den rette karakter som gør at vores forbrugere elsker dem. 

Nej, det synes vi bestemt ikke!
Enzymer eller amylaser nedbryder stivelse til sukkerarter og findes naturligt i små mængder i kornets kerner. Der tilsættes amylaser ved bagning, for at brødet skal blive saftigere og få en bedre volume.

Amylaser findes naturligt i kornets kerner. Ved bagning har man i mange år tilsat amylaser, så melets stivelse nedbrydes til sukkerarter. På denne måde bliver brødet saftigere, og får en bedre volumen.

Enzymer er en slags protein, som findes i planter og dyr, og som sætter gang i processer uden selv at blive forbrugt. Kornets kerne indeholder flere enzymer, som er aktive, når kernen gror. Ved brødbagning anvendes en slags enzymer, der kaldes amylaser. De bidrager under bagningsprocessen til, at brødet bliver saftigere og får en bedre volumen.

Nej, alle vores madbrød bages uden konserveringsmidler. Brødenes holdbarhed skyldes helt og holdent god hygiejne i bagerierne.

Visse ingredienser, nemlig tilsætningsstoffer, har et identitetsnummer, såkaldt E-nummer. "E" fortæller, at EU (Den Europæiske Union) har godkendt tilsætningsstoffet. Nummeret er et identifikationsnummer, som EU har udstedt, og som er specifikt for det pågældende tilsætningsstof.

Hvert eneste tilsætningsstof, der anvendes i fødevarer, skal være godkendt af fødevarestyrelsen. Kun tilsætningsstoffer, der har værdi for dig som forbruger eller som er nødvendige for fødevarens håndtering bliver godkendte. Eksempler på E-numre er E450 og E500, som er to forskellige slags bagepulver.

Du finder en oversigt over E-numre på fødevarestyrelsens hjemmeside.

Emulgeringsmidler er i princippet en slags fedt, der gør det lettere at blande olie med vand. Pågen bager kun med vegetabilske emulgeringsmidler.

Nej, Pågen anvender ingen genmodificerede råvarer.

I vores nordiske nabolande findes et udvalg af Pågen Sveriges samlede sortiment. I Tyskland finder du en del af vores brødsortiment, der sælges i visse kæder. I de fleste europæiske lande finder du vores skorper, der sælges under varemærket Pågen Krisprolls og vores Gifflar som sælges i IKEAs varehuse.

Clipsbånd med ståltråd sorteres som metal. Clips af rent plastmateriale sorteres som hård plastik.

Vores spildbrød bruges i Sverige til dyrefoder. I Danmark går overskud normalt til Fødevarebanken. At tænke recirkulering er en naturlig del af vores forretningsfilosofi