Sandwich med æggesalat
15 minutter
4 5 1 4 stemmer

Sandwich med æggesalat

En superlækker sandwich med lidt styrke som passer den mere voksne smag.


Ingredienser

  • 1 rød peberfrugt
  • ½ rød chili
  • 2 forårsløg
  • 4 hårdkogte æg
  • 1 dl skyr 0,2%
  • 1-2 spsk rød thai karrypaste
  • Salt og peber
  • 100 g grønne asparges
  • 1 bakke spæde salatblade

En sandwich indeholder ca. 125 g æggesalat.

Tilberedning

Æggesalat
Skær peberfrugt og chili i små tern. Skær forårsløgene i tynde skiver. Hak æggene groft. Rør skyr med karrypasta og smag til med salt og peber og evt. mere karrypasta. Vend æg, peberfrugt og løg i dressingen. Knæk de træede ender af aspargesene og kog dem i letsaltet vand i 2 min. Skyld dem under koldt vand. Skyld salat. Lad salat og asparges dryppe af i en sigte.

Anret
Anret æggesalaten og grøn salat i sandwichbrødet og læg de grønne asparges imellem.