5 5 1 0 stemmer

Brødnachos

Her er et godt og smart tip til fredagshyggen. Toastbrød, der er på nippet til at blive tørt, forvandles med få enkle trin til uimodståelig lækre, ostefyldte brødnachos.


Ingredienser

  • Et par skiver af fx JätteFranska
  • Revet ost
  • Smør i stuetemperatur

Tilberedning

Fremgangsmåde:

  1. Sæt ovnen på 200 grader
  2. Tag 2 skiver brød og skær kanterne af. Et tip er at lægge kanterne til side og lave fritter af dem!
  3. Fordel revet ost på den ene skive brød og læg den anden skive ovenpå.
  4. Brug en kagerulle eller lign. til at rulle brødskiverne flade.
  5. Smør et lag smør på hver side af det nu flade brød, og skær derefter i små trekanter.
  6. Læg brødstykkerne på en bageplade med bagepapir og sæt dem i ovnen i cirka 15 minutter, indtil de har en flot gylden overflade. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af. Dyp og nyd.