Pink kyllingesandwich
30 minutter
5 5 1 0 stemmer

Pink kyllingesandwich

Denne fantastisk flotte sandwich kræver lidt ekstra tid, men så er resultatet også derefter. Opskriften er udviklet i samarbejde med Hjerteforeningen og lever op til kostrådene for et sundt hjerte!


Ingredienser

4 sandwiches:

  • 4 Pågen Solstykker
  • 2 kyllingebrystfilet uden skind og ben
  • 2 stilke blegselleri
  • 100 g syltede rødbeder
  • 1 æble
  • 2 dl græsk yoghurt 2%
  • 1 spsk. fedtreduceret mayonnaise
  • 1 spsk. grovkornet sennep
  • ½ tsk. flagesalt
  • peber
  • 75 g blandede salater
  • 1 potte brøndkarse
  • 1 bakke pink spirer, ca. 50 g

Tilberedning

  1. Kog kyllingen i ca. 12 min.
  2. Kasser kogevandet og findel kødet med to gafler.
  3. Snit blegselleri.
  4. Skær rødbeder i små tern.
  5. Skær æblet i kvarte, fjern kernehus og skær æblet i tynde både.
  6. Rør yoghurt med mayonnaise og sennep og smag til med salt og peber.
  7. Rør først rødbeder i dressingen, og dernæst findelt kylling, blegselleri og æbler.
  8. Skyl salaten og slyng den tør.
  9. Skær brødene igennem. Fyld med salat, kyllingesalat, karse og spirer. 

Energi pr. stk.:

1400 kJ (320 kcal)

Kulhydrat 36 g

Fedt 10 g, heraf mættet fedt 1 g

Frugt og grønt ca. 100 g