4 5 1 16 stemmer

Sandwichtærte

Forårets lækreste sandwichtærte består af JätteFranska, cremet laks og rejefyld og farverige beder som topping


Ingredienser

Laksefyld:

  • 3 æg
  • 300 g koldrøget laks i skiver
  • 1 1/2 dl creme fraiche
  • 1 ksp fint revet citronskal
  • 1/2 dl finthakket purløg
  • salt og peber

 Rejefyld:

  • Håndpillede rejer (ca 600 g)
  • 1 1/2 dl mayonnaise
  • 1/2 dl fint revet peberrod
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1/2 dl fint hakket dild
  • salt og peber

 Peberrodscreme:

  • 2 dl creme fraiche
  • 2 spk revet peberrod
  • 1 spk fint revet citronskal
  • 1 knivspids salt

 Pynt:

  • 21 skiver JätteFranska
  • 1 Bolsjebede
  • 1 Gul bede
  • Radiser
  • 6 skiver koldrøget laks
  • 50 g regnbue- eller lakserogn
  • Dild
  • Syltede rødløg
  • 1,5 agurk
  • Ærteskud (ca 100 g)

Tilberedning

Fremgangsmåde:

  • Fyld:

Laksefyld: Kog æggene til de er hårdkogte, pil dem og skær dem i små stykker. Skær laksen i små tern. Bland æg, laks, creme fraiche, citronskal og purløg. Smag til med salt og peber.

Rejefyld: 
Gem lidt af rejerne til pynt. Bland de resterende rejer med mayonnaise, peberrod, dijonsennep og dild. Smag til med salt og peber.

Peberrodscreme: Bland creme fraiche, revet peberrod, citronskal og smag til med salt og peber.

  • Pynt:
  • Skær bolsjebede, gul bede og radiser i tynde skiver, gerne med et mandolinjern, og læg dem i vand.
  • Skær agurken i skiver på langs og skær samtidigt tynde runde skiver af en halv agurk.
  • Læg 6 skiver Jättefranska som bund. Skift mellem rejefyld og laksefyld i hvert lag. Afslut med et lag brød og dæk derefter hele sandwichtærten med peberrodscreme.
  • Pynt tærten med de lange agurkeskiver og læg ærteskuddene rundt i kanten. Rul laksen sammen til små roser og læg oven på tærten. Fortsæt med masser af rejer, agurkeskiverne, bolsjebede, gul bede, radiser, syltede rødløg, rogn samt dildkviste.