Pågen har stor variation i sine produkter - og dermed vil alle kunne finde noget der passer den enkeltes smag. Vores brød kan bruges til alle måltider, og Pågen hjælper til i hverdagen med at gøre måltiderne ekstra lækre. Vi har det perfekte brød både til morgenmaden, madpakken, aftensmaden eller den lille sult - og selvfølgelig også kagen til eftermiddagskaffen. Hos os er der noget for enhver smag. Til alle døgnets tidspunkter.
Et moderne twist på en klassisk sandwich fra Kroatien – med saftig flanksteak, cremet kajmak og smagfuld ajvar. Perfekt til grillhyggen eller som en mættende weekendfrokost!
Forbered flanksteaken ved at gnide kødet ind i olivenolie og krydderiblandingen. Lad det marinere i mindst 30 minutter.
Steg eller grill flanksteaken ved høj varme i 3–4 minutter på hver side (afhængigt af tykkelsen og hvor gennemstegt du ønsker den). Lad kødet hvile i 5–10 minutter, og skær det derefter i tynde skiver på tværs af fibrene.
Rist brødet let. Pensl evt. med lidt olivenolie og gnid det med hvidløg inden ristning eller grill – det giver ekstra smag.
Smør et lag kajmak eller yoghurt på hver brødskive. Læg et par skiver flanksteak og syltede agurker ovenpå.
Drys med rødløg, hakket persille og lidt citronsaft. Top med ajvar og slut af med et drys paprika og en smule olivenolie. Læg den sidste brødskive på toppen.