Fuldkornslogoet skal gøre det nemt at vælge fuldkorn.
Ved at handle efter logoet sikrer du dig en vare med minimum 50 % fuldkorn. "Fuldkorn" betyder, at alle kornets dele er med, også kim og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder. Fuldkorn kan være helt, knækket eller malet til mel, men uanset formalingsgraden rummer det stadig alle de vigtige næringsstoffer, som et korn består af.
Derudover stiller fuldkornslogoet krav til indholdet af fedt, sukker, salt og kostfibre i mærkede produkter.
Mærkning er dansk og er opstået i et samarbejde mellem myndigheder, sundhedsorganisationer og erhverv.
Læs mere om Fuldkornslogoet på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside.