Vores sociale ansvar

Vi bager med kærlighed. Det er med os, når vi vælger råvarer, når vi bager, og når vi transporterer vores brød til butikken. Vi gør det af hensyn til vores forbrugere, vores medarbejdere og verden omkring os. Her kan du læse mere om vores sociale ansvar.

Det vi bager, spiser vores børn

Sådan skrev en af vores bagere en gang på en lap papir, og satte den op i vores bageri. Udtrykket beskriver godt, hvad det betyder for os hos Pågen at bage med kærlighed.
Vores brød skal ikke bare smage godt, de skal også have en høj kvalitet. Vi måler, lugter til og smager på vores brød, gifler, muffins og skorper for at sørge for, at de lever op til vores høje krav. Brødene skal smage nøjagtigt lige så godt og holde den samme kvalitet fire dage, efter at de er blevet bagt, som når de er nybagte.
Vi vil også gerne have, at udenforstående bedømmer vores arbejde. Derfor certificeres vores bagerier hvert år i overensstemmelse med BRC Global Standards. På denne måde får vi en kvittering på, at vi holder en meget høj fødevarekvalitet.

Korte transporter

I vores bestræbelser for at være klimaintelligente arbejder vi løbende på at anvende naturens ressourcer så skånsomt som muligt. Vi har en effektiv distribution af brød, der er organiseret, så der køres det mindst mulige antal kilometer med vores biler. I takt med at vores gamle lastbiler bliver udtjent, udskifter vi dem med mere brændstofbesparende biler.

Lokalt dyrket

Vores møller i Lilla Harrie og i Göteborg ligger nogle få kilometer fra, eller i umiddelbar nærhed af bagerierne. Vores korn dyrkes inden for en radius af ca. 150 km fra møllerne, hvilket bidrager til kortere transportveje, lavere kuldioxidudslip og bedre luft.

Energieffektivt

For at reducere klimapåvirkningen og bage endnu mere energirigtigt bygger vi nu vores to bagerier om. Det er et energispareprojekt, der vil reducere bageriernes samlede kuldioxidudslip med mindst 15% om året.
Energispareprojektet omfatter en række forskellige foranstaltninger, som f.eks. at genanvende energien fra hele bageriprocessen –ovne, kompressorer, kølemaskiner og fraluftsventilation, og at udskifte belysning, ventiler, pumper og andet udstyr til mere energieffektive alternativer og mere miljøvenlige systemer.
Det er vores ambition senest i 2016 at reducere energiforbruget pr. bagt brød med mindst 15%, hvilket svarer til 3.000 ton kuldioxidækvivalenter om året. Energibesparelsen svarer til opvarmningen af ca. 1000 villaer i løbet af 1 år.

Reduceret spild

Madspildet er blevet en af vor tids store miljøtrusler, og eftersom brød er en så vigtig basisvare i de skandinaviske husholdninger, er dette noget som vi hos Pågen skal forholde os til. På Pågen smider vi ikke brød ud, men håndterer det på anden vis.
Vi arbejder løbende for at reducere det overskud som opstår, først og fremmest ved at få det retur fra butikkerne. Overskuddet laver om vi til nyt gær eller genanvender det som dyrefoder. Cirka otte svenske gårde fodrer deres grise med vores brød.

Friskt længere

En af årsagerne til hvorfor fuldt spiseligt brød smides ud i de skandinaviske husholdninger, er manglende kendskab til, hvor længe brødet faktisk holder sig friskt. Takket være nogle udvalgte råvarer, renere bagerier og mere effektiv emballering holder Pågens brød sig friskere længere, og behøver derfor ikke smides væk lige så ofte.

5 tips til at bruge tørt brød

Brød er et af de mest almindelige levnedsmidler, der havner i skraldespanden –meget af det unødvendigt. Dette kan du selv gøre for at undgå at smide brød ud.

  • Lav rasp
  • Anvend i madlavning, for eksempel til arme riddere
  • Rist brødet
  • Fodr fuglene
  • Lav skorper af det

Mangfoldighedsbageriet

Man kan sige, at Pågen er et Mangfoldighedsbageri. Vi bidrager til, at Sverige har verdens måske mest variationsrige brødudvalg, og vores medarbejdere har varierende baggrunde fra mange forskellige steder.
På Pågen bager vi med kærlighed. Det har vi gjort, siden vi var et lille familieforetagende i 1878, og i dag har vi en familie bestående af 1.400 medarbejdere fra mange forskellige lande. Så vi bager ganske enkelt med kærlighed fra hele verden.


Vi respekterer og gør brug af alle medarbejderes forskellige baggrund, erfaringer, kompetencer og viden. Vi er sikre på, at vi kan gøre en bedre forretning ved at udnytte mangfoldigheden. Gode idéer er ofte et resultat af, at mennesker med forskellige perspektiver arbejder sammen i hold.

Vores brød skal ikke bare smage godt, de skal også holde en høj kvalitet
I Pågen's brødproduktion smider vi ikke brød ud, men genbruger det til produktion af gær i vores egen gærfabrik
Pågen anvender cookies for at forbedre og tilpasse dit besøg på vores websted. Læs mere om cookies.